FFA Forsikring
Bedre overblik og bedre vilkår gennem fællesskabet
Forsikringer er et område, hvor mange organisationer køber de samme typer ydelser, men hver især kan være relativt små kunder. Gennem FFA kan vi samle volumen, styrke vores forhandlingsposition og samtidig give medlemsorganisationerne adgang til kvalificeret rådgivning om deres forsikringsbehov.
FFA har derfor indgået en aftale med CoWins om forsikringsmægling for aktive medlemsorganisationer.
Hvad indebærer aftalen?
Som aktivt medlem af FFA kan organisationen få:
- en gratis gennemgang af organisationens erhvervsforsikringer
- en vurdering af, om dækninger, priser og vilkår er hensigtsmæssige
- adgang til rådgivning fra en forsikringsmægler
- mulighed for bedre priser og vilkår i takt med, at den samlede volumen gennem FFA vokser
Den enkelte organisation beslutter naturligvis selv, om den ønsker at gøre brug af aftalen og eventuelt ændre sine forsikringsforhold.
Fælles volumen skal skabe reel værdi
FFA's ambition er, at fælles aftaler ikke alene skal være en rabatordning. De skal give medlemsorganisationerne en reel fordel i form af bedre rådgivning, større gennemsigtighed eller bedre økonomiske vilkår.
Forsikringsområdet er et eksempel på, hvordan organisationerne ved at stå sammen kan få en stærkere position over for markedet – uden at give afkald på selvstændige beslutninger.