Skriv en mail, send en sms eller ring

Om FFA & fællesskabet

FFA – Fagbevægelsens Fællesadministration samler organisationer i og omkring fagbevægelsen om administration, drift og udvikling.

Vi forhandler bedre aftaler, deler kapacitet og viden og udvikler fælles løsninger på områder, hvor det ikke giver mening, at alle organisationer skal løse den samme opgave hver for sig.

Målet er højere kvalitet, større robusthed og flere ressourcer til kerneopgaven og medlemmerne.

Et fællesskab, der skal kunne mærkes

FFA er skabt ud fra en enkel tanke: De faglige organisationer skal ikke hver især bruge kræfter og penge på at løse de samme administrative udfordringer, hvis vi kan gøre det bedre sammen.

Vi skal bruge fællesskabet til at skabe konkrete løsninger, bedre vilkår og stærkere faglige miljøer – samtidig med at den enkelte organisation bevarer sin selvstændighed og sit særkende.

Torben Krogh-Jensen
Forperson for FFA

Det kan du bruge FFA til

FFA's ydelsesunivers udvikler sig løbende. Nogle løsninger er allerede i drift, mens andre udvikles sammen med vores medlemsorganisationer.

Vi arbejder både med fælles rammeaftaler, fælles udvikling og løsninger, hvor medlemsorganisationerne kan bruge hinandens kompetencer og kapacitet.

FFA-IT

IT-drift og support, fælles leverandøraftaler og et strategisk samarbejde om fremtidens digitale løsninger, data og medlemssystemer.

Læs om FFA-IT →

FFA - Forsikring

Fælles aftale om forsikringsmægling med mulighed for gennemgang af organisationens forsikringer og bedre vilkår gennem den samlede volumen i FFA.

Læs om forsikring →

FFA - Økonomi og administration

Fælles løsninger inden for revision, bogholderi, løn og administration – både gennem eksterne rammeaftaler og ved at medlemsorganisationer løser opgaver for hinanden.

Læs mere →

FFA - HR, ledelse og kompetenceudvikling

Adgang til Center for Ledelse, HR-faglige tilbud og udvikling af fælles løsninger inden for blandt andet ledelsessparring, kompetenceudvikling og HR.

Læs mere →

FFA - konsulentaftaler

Udvalgte konsulenter og specialister med kompetencer, der er relevante for faglige organisationer – og aftaler forhandlet gennem FFA.

Se konsulentaftaler →

Kapacitetsbørsen

Find kompetencer og kapacitet hos andre organisationer – eller bring jeres egen ledige kapacitet i spil.

Læs om Kapacitetsbørsen →

Vi er en forening – ikke en leverandør


FFA er en uafhængig forening skabt af organisationer i og omkring fagbevægelsen.

Det betyder, at vores løsninger udvikles med udgangspunkt i medlemmernes behov – ikke i et ønske om at sælge mest muligt.

Vi går sammen dér, hvor fællesskabet giver en reel fordel: når vi kan opnå bedre priser, få adgang til stærkere kompetencer, skabe mere robuste løsninger eller udvikle noget sammen, som den enkelte organisation ville have svært ved at løfte alene.

FFA handler om selvstændighed gennem samarbejde.

Vi skal ikke være ens. Vi skal bruge fællesskabet til at gøre den enkelte organisation stærkere.

FFA's vedtægtsmæssige formål er netop at reducere de samlede administrative omkostninger, højne kvalitet, robusthed og faglighed og understøtte fælles og deleøkonomiske løsninger.

Hvorfor FFA?

Fagbevægelsens Fællesadministration handler for mig først og fremmest om at samle viden, udvikle stærkere faglige miljøer og skabe administrative løsninger af en kvalitet, som den enkelte organisation ville have svært ved at løfte alene.

Når vi deler kompetencer og udvikler løsninger i fællesskab, kan vi tilbyde mere specialiseret viden og bedre digitale løsninger. Jeg tror på det giver bedre service til medlemmerne.

Jeg ser frem til at bidrage til et samarbejde, hvor vi styrker hinanden, samtidig med at de enkelte organisationer bevarer deres egen identitet og tætte relation til medlemmerne.


Kirsten Marie Kristensen, Direktør Jordemoderforeningen, Bestyrelsesmedlem FFA

Jeg har arbejdet i forskellige faglige organisationer i mere end 25 år. 

I organisationer med stigende og med faldende medlemstal. Men for alle organisationer, en fælles udfordring med, at forventningerne til os fra medlemmerne stiger.

Vi er ansvarlige for at give medlemmerne den største værdi af deres medlemskroner. Den værdi ligger ikke i mere tekniske, administrative funktioner, men i tilbud helt tæt på dem. Her giver det ikke mening, at alle organisationer grundlæggende hver for sig selv opfinder den dybe tallerken og udføre helt ens, men parallelle opgaver. Vi står derfor med en bunden opgave, hvor et stærkt øget samarbejde mellem de faglige organisationer er en nødvendighed.

Nicolai Robinson, Direktør, Farmakonomforeningen, Bestyrelsesmedlem i FFA

Fra idé til fælles løsninger

FFA er stadig en ung organisation, og en stor del af arbejdet handler om at omsætte fælles ambitioner til løsninger, som medlemsorganisationerne faktisk kan bruge. Og der kommer hele tiden nye medlemsorganisationer til. I takt med nye medlemmer udvikler samarbejdet sig også. 

Det betyder blandt andet dialog og forhandling med leverandører, udvikling af nye samarbejdsmodeller, etablering af netværk og fælles funktioner – og løbende dialog med organisationerne om, hvor fællesskabet kan skabe størst værdi.

FFA skal både kunne skabe konkrete resultater her og nu og være et sted, hvor vi sammen kan udvikle løsninger, der rækker længere frem.

Line Posselt
Sekretariatet, FFA

Mailadresse lpo@ffadm.dk 


Aktuelle arrangementer

Tænk nu, hvis fagbevægelsen blev bedre til at koordinere vores it.

Eller måske ligefrem ejede mere af den selv og/eller havde fælles datastandarder?


Vi bruger hver især mange ressourcer på it-systemer, leverandører, integrationer, data, sikkerhed og nye teknologier. Samtidig står mange af os med de samme udfordringer – bare hver for sig.


Det burde kalde på mere #samarbejde.


I Fagbevægelsens Fællesadministration (FFA) har vi derfor undersøgt, hvor der kan være strategisk potentiale i at gå sammen. På baggrund af en survey blandt 15 organisationer og en fælles it-strategisk workshop har Mads Svaneklink udarbejdet et oplæg til, hvordan vi kan tage de næste skridt.


Mulighederne spænder fra det meget konkrete – fælles indkøb og stærkere leverandørstyring – til de større strategiske spørgsmål:
🪢 Hvordan skaber vi fælles standarder for data og integrationer?
🪢 Kan vi bygge fælles BI- og AI-løsninger?
🪢 Kan vi dele kompetencer, så ikke alle organisationer skal kunne det hele selv?


Og på længere sigt: Er der dele af vores digitale infrastruktur, som fagbevægelsen med fordel selv kunne eje eller kontrollere?


📅 Den 9. september kl. 10.00–11.30 mødes vi i Ergoterapeutforeningen – med mulighed for at deltage online – for at drøfte mulighederne.


Mødet er relevant for fagforeninger og forbund, a-kasser, pensionskasser og andre organisationer og virksomheder med tæt tilknytning til fagbevægelsen, som arbejder med it, digitalisering, medlemsservice, data eller strategisk udvikling.


Mads fremlægger sine strategiske anbefalinger, men det vigtigste bliver samtalen bagefter: Hvor giver det faktisk mening at stå sammen – og hvor ambitiøse tør vi være?


For måske er den største gevinst ikke alene lavere priser. Måske er det større digital handlekraft, mindre leverandørafhængighed og bedre muligheder for selv at forme den teknologi, som vores medarbejdere og medlemmer skal leve med i fremtiden.
Interesseret i at være med? Skriv til mig

 på lpo@ffadm.dk


Et fællesskab i vækst

FFA samler fagforeninger og andre organisationer med tilknytning til fagbevægelsen.

Nogle er aktive medlemmer og er med til at sætte retningen for FFA. Andre deltager som passive medlemmer eller støtter samarbejdet som støttemedlemmer.

Fælles er ønsket om at bevare stærke og selvstændige organisationer – og samtidig bruge vores samlede størrelse, kompetencer og købekraft langt bedre.

Kontakt sekretariatet på lpo@ffadm.dk eller et af vores bestyrelsesmedlemmer, hvis du vil høre mere om FFA eller vil melde din fagforening ind